Interview: Fra kroppen til rummet

Strikdesigneren Iben Høj har siden 2003 kørt sit eget designbrand, Iben Høj, hvor hun producerer luksuriøse, håndlavede designs. Men hendes praksis fører hende i øjeblikket fra kroppen og ud i rummet, og sideløbende har hun taget skridtet væk fra modens sæsonproduktion over i egne begrænsede serier.

Af Kirstine Autzen

Til en udstilling i Museumsbygningen på Østerbro i 2014 lavede Iben Høj en lille serie væg-ophæng, der fik meget opmærksomhed og senere også blev vist på interiørmessen Northmodern. Springet fra kroppen til væggen var spændende for hende; de strikkede værker til kroppen – selv når Iben Høj tænker dem som udstillingsobjekter – får beskueren til at se på det praktiske i brugen af værket – som f.eks. ‘Hvad har man indenunder sådan en kjole?’. Med et værk til rummet oplevede hun at være befriet for dette praktiske aspekt.

I sine nye rumlige værker udforsker hun nu rumligt gennemsigtigheden, de lange, åbne tråde og det mellemrum, der opstår i strikken. Til Biennalen ønskede hun at udvikle disse vægophæng yderligere og arbejde med forskellige farvetoner og lag af nuancer, lys og skygge:

”Mine første væg-ophæng er ca. 1,20 meter brede, fordi strikkemaskinen bestemmer bredden på værket. Hvert værk er desuden holdt i en begrænset farvehistorie, altså fx to nuancer af rød lavet i to lag. Jeg ville gerne udvikle idéen med lag og syntes det kunne være spændende at arbejde med lag af forskellige farver for at udnytte de farveblandinger, der opstår, når man kigger på værket og igennem det.”

Frustreret over begrænsningen i formatet udviklede Iben Høj en ny metode, som tillod hende at komme op i størrelse. Værket er således strikket henover to hånddrevne strikkemaskiner i forlængelse af hinanden. Midt i processen valgte hun intuitivt at blande nuancer af de samme toner hen over bredden af værket, således at hvert lag af blåt, rødt, grønt bevæger sig fra én nuance af farven henover en hel skala af toner – fra helt lys blå til stærk turkis og tilbage til en sart grønblå. Den drejning kom midt i det hele og gjorde processen meget levende. Nu skulle hun hele tiden skifte garn og nuance og tænke farveflow ind i det ellers ensformige, manuelle arbejde, som det er at strikke stykkerne.

Mellem design og kunst
Iben Høj bruger en teknik, hun har forfinet i sit designarbejde over de sidste ti år. Hun strikker mere i enkelte områder af tekstilet og opbygger volumen, hvor hun ønsker det. I ”Web, Not Waste” bruger hun materialer fra sin produktion, som i realiteten er restgarner og regnes for at være uden værdi. De får chancen for et nyt liv på væggen. Dermed er materialet også meget sammensat, for det består af en stor mængde forskellige garner i fibre fra viskose og silke til uld, nylon og hør:

”For mig er der en klar vekselvirkning mellem designproduktion og design som kunst, hvor det ene område inspirerer og understøtter det andet – det går begge veje. Jeg udvikler idéer i mit kommercielle arbejde, som jeg kan bruge i mine mere kunstneriske projekter og omvendt. Min designproduktion er meget håndværksbaseret og dermed ret tæt på kunsthåndværk. Jeg føler meget stærkt, at den manuelle side – altså dét at kunne sit håndværk – er nødvendigt for at nye idéer kan udvikles.”

Fra karrierestart i 2003 har Iben været en del af modebranchen, men i virkeligheden befinder hun sig et sted mellem den og kunsthåndværket. Produkterne kan kun laves manuelt i en langsommelig og tidskrævende proces:

”Det har jeg bokset med i ti år, men nu ser jeg det som min styrke og handler derefter: jeg følger ikke længere modeverdenens sæsoner, og jeg fremviser heller ikke længere på modemesser verden over, men leverer mindre serier uafhængige af sæson og årstal. Det giver ro til også at arbejde med unikaværker og udstillingsprojekter.”

Fascination af mikrouniverser
Processen er påvirket af inspiration fra feltet mellem natur og ’alt håndlavet’: Skaller, fjer, blade, blomster, insekter, papirklip og meget andet. Hun er fascineret af mønstre og rytmer, og i disse mikrouniverser finder hun den detaljerigdom, der sætter gang i ideerne. De fine tråde signalerer skrøbelighed, at de tilsyneladende nemt kan briste, men i realiteten er strikket stærkt, fordi hun bruger hi-tech, italienske garner, der er blandet af forskellige kunstfibre og nye fibre med de rene naturmaterialer. Iben Høj kalder sig selv en ’garn-nørd’ og arbejdsprocessen starter altid helt naturligt med materialet og hændernes arbejde:

”I de fysiske ting kan vi spejle os i hinanden og i alt vi ser og møder. Ved en fælles forståelse af de fysiske ting føler vi en sammenhørighed og et fællesskab, som giver tryghed og en følelse af, at vi ikke er alene.” 

Om Iben Høj

Iben Høj er uddannet strikdesigner fra University of Brighton i 1997 og har siden 2003 specialiseret sig i at skabe tøjdesigns af særligt tynde garner med et poetisk og drømmende formsprog. Hun har udstillet i både ind- og udland og har modtaget støtte fra Statens Kunstfond flere gange. I 2013 udgav hun bogen Unravelled – a Decade of Fine Threads om 10 år med strik i eget navn.