Biennalefilm. Fællesskabet i særligt lys

“Biennalens ulike verker er derfor godt i gang med å designe fremtidens fellesskaper.” – Stephanie Serrano Sundby, Konsthandverk.no

Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2019 satte fokus på Fællesskabets mange betydninger i forhold til samfund, klima, kultur, natur, hverdag og håndværk. De 18 udvalgte Biennaleprojekter havde hver sin tilgang.

Gik du glip af Biennaleudstillingen? Snart venter en stor visuel oplevelse i et kort format om Biennalen med interviews og optagelser fra udstillingen. Fotograferne Anders Højrup og Morten Bonde fik en udsædvanlig adgang til Nordatlantens Brygges smukke og stemningsfulde lokaler. Filmen blev optaget om natten, hvilket har medført et helt særligt lys.

Glæd dig til filmlancering på Biennalens Facebook-side den 5. juli 2019 kl. 20.

Efterfølgende kan filmen ses her på siden.
(Det er en kort film på 3 min og 49 sek)