Hvad vi tager med fra TAKEAWAY?

Danske Kunsthåndværkere & Designere og Museum Kolding inviterede til Biennaleseminar den 23.-24. september 2021 i samarbejde med Designskolen Kolding og SDU.  Anledningen var Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2021. Bliv klogere på debatten og oplægsholdernes hovedpointer nedenfor.

Af: Kristian Roland Larsen, cand.mag. i designstudier

Årets biennaleseminar TAKEAWAY blev afholdt i Christiansfeld og stillede skarpt på produktionshistorisk forfald, teknologisk fremmarch og kunsthåndværkets omstillingsparathed i krisetider. Temaer, der også er højaktuelle i årets Biennaleudstilling, hvor corona-pandemiens betydning for ændrede arbejdsformer og fællesskaber sættes under lup. Mens udstillingen dokumenterer nye vilkår for danske kunsthåndværkere, blev Biennaleseminaret et debatskabende event, der over to dage satte interessante perspektiver på vigtige spørgsmål: Er kunsthåndværket så truet af samfundsudvikling og teknologi, at det er på vej ud i en krise? Eller kan kunsthåndværk og design ligefrem skabe fornyet værdi for samfund og borgere i en tid, hvor digitale medier og overproduktion giver store bump på vejen mod en mere lødig og bæredygtig produktkultur? 

Rune Lundberg, direktør for Museum Kolding, byder velkommen til seminaret med en forsikring om, at vi ikke befinder os i en ”Western-saloon”, selv om der er spredt sand ud over plankegulvene. Brødremenigheden i Christiansfeld brugte sandet som slibemiddel til at bevare materialet og til at afhjælpe en ellers uoverkommelig opgave med at forhindre de store gulvflader i at gå til i snavs. Menigheden ønskede at fremme en bæredygtig materialebevidsthed og håndværksmæssig dannelse som de bærende samfundsværdier. Rune Lundberg præsenterer de historiske rammer, som helt oplagte for dagens seminar om kunsthåndværkets aktuelle positioner, og hvad vi tager med videre. 

Har hånden gjort sit?  
Ironisk nok var sandmasserne ved at få huset til at styrte sammen, med risiko for at eliminere en vigtig flig af den verdenskulturarv af arkitektur og husflid, som bygningen og Christiansfeld formidler. Under renoveringen konstaterede håndværkere, at de 5 ton sand som siden 1776 var spredt ud over fyrretræsgulvene, udgjorde en anseelig belastning af bygningens bæreevne. På samme måde er et af temaerne på seminaret også kunsthåndværkets mørke fremtidsudsigter i en tid, hvor nedlukninger af skolernes værksteder og sammenlægninger af kunstneriske fag truer overleveringen af teknik og erfaring, som kun kan formidles af de mange dygtige undervisere og praktikere. Fagene og formidlingen af disciplinerne, vil altid påkræve sig håndens nærvær og ”de kloge hænders erfaringer”, som en af de engagerede tilhørere præciserer det undervejs. Et emne, som også indrammer debatterne mellem seminarets taleprogram flankeret af Love Jönsson, Sofie Kinch og Anders V. Munch. 

Der er flere fortællinger undervejs, der bekræfter den nedslående påstand om, at kunsthåndværket får en vaklende position, fordi det ikke længere henvises nogen anseelig rolle for udformningen og udviklingen af hverdagslivet. Der er fare for professionens sammenbrud. Udfordringerne og kriserne bliver heldigvis udfordret med veloplagte og kritiske refleksioner. Først af Love Jönsson, direktør for det svenske Rian Designmuseum. Han åbner med seminarets første oplæg: Har handen gjort sitt? Perspektiv på relationen mellan hantverket och de teknologiska systemen.

Kunsthåndværkets mange kriser I Jönssons oplæg får vi en præcis skildring af de mange kriser, som svensk kunsthåndværk har befundet sig i – og overlevet vel og mærke – siden Stockholmudstillingen gav funktionalismen et gennembrud i Skandinavien. Jönsson er meget kildenær og trækker på spændende cases fra det svenske fagtidsskrift Form, den svenske pendant til de danske varianter af Nyt Tidsskrift for Kunstindustri der senere blev til Dansk Kunsthåndværk i 1948 og Dansk Brugskunst i 1968

Dansk Kunsthåndværk 1948. Kilde: Formkraft

I 1930erne var der ifølge Jönsson, en heftig debat om kunsthåndværkets rolle i en periode, hvor de funktionalistiske formgivere søgte et industrielt gennembrud på unikafremstillingens bekostning. Debatter der også findes i en dansk sammenhæng. Kunsthåndværket overlevede dog sin første krise, og fik endda en anseelig rolle for skandinavisk designs gennembrud efter 2. verdenskrig. Senere i 1950erne kom kvinderne på banen og krævede frihed og et tydeligere ansvar i de mandsdominerede fag, hvilket lykkedes, selvom det var under trange kår, både økonomisk og socialt. Og i 1980erne var det ifølge skribenterne på Form blevet så trægt at praktisere som sølvsmede, keramikere og vævere, at tidsskriftet blev gravskrift for kunsthåndværkets forfaldshistorie. Dets endeligt. Her retter Jönsson et kærkomment kritisk blik på designhistoriens kilder. Han præciserer, at det nok mere handlede om, at de indspiste kritikere ikke kunne rumme de mange positive udviklinger indenfor udstillingskultur og forbrugeradfærd, som kunsthåndværkerne senere også tog med sig – og helt ind i det nye årtusinde, hvor digitale medier og oplevelsesøkonomi har understøttet kunsthåndværket et helt nyt liv. Jönsson har mange flere eksempler og rammer rent, når han introducerer, hvordan en producent af saltglaseret stentøj har fornyet en interesse for det keramiske felt, ved at gøre værkstedsbesøg til en sanselig oplevelse, som formidles på sociale medier og fysisk i et oplevelsesbaseret rum. Historien viser, at kunsthåndværket ikke lider en smertelig undergang. 

Foto credit: Mathilde Gudrun Larsen, Matilde Gro Larsen, Domile Cepaityte og Magnus Seide
Foto credit: Projekt af Mathilde Gudrun Larsen, Matilde Gro Larsen, Domile Cepaityte og Magnus Seide.
Designskolen Kolding.

Teknologisk tour de force
Faktisk er Jönssons pointe noget helt modsat. Det er industrien, der har stået over for det største forfald. Han viser os igen eksempler. Billeder af hæderkronede svenske producenter af porcelæn og glas som enten har outsourcet, eller ligefrem lukket produktionen fordi globaliseringen har øget konkurrencen og vareudbuddet for forbrugeren. Kunsthåndværket, har derimod udvist omstillingsparathed. Som en gennemgående styrke, der også skal aktiveres, når udfordringerne melder sig på ny. 

I forlængelse heraf ser seminarets anden oplægsholder arkitekt og Ph.d. Sofie Kinch, heller ikke umiddelbart masseteknologi som en fjende, men som et element der må medovervejes i en skabende praksis. Ifølge Kinch er teknologi og digitale værktøjer helt afgørende elementer i uddannelsen af kommende generationer af designere, hvad enten de arbejder med industri, unika eller noget midt imellem. Kinch illustrerer, hvordan både kunsthåndværkere og billedkunstnere omsætter teknologi og digital formidling innovativt. Selv er Kinch vokset op i en familie af mere traditionelt uddannede kunsthåndværkere og billedkunstnere, og hun har med denne ballast in mente forsket i samspillet mellem teknologi, atmosfære og sanselighed, og formidlet emnet bredt som underviser på Designskolen i Kolding og på IT-uddannelsen i Datalogi på Aarhus universitet. Teknologisk innovation er ifølge Kinch blevet et væsentligt område inden for Designskolens forskning og praksis, der virker på lige fod med de mere traditionelle analoge dannelsesformer. 

”Vi sørger for at de studerende tænker digitalt” påpeger Kinch. Og det er ifølge hende vigtigt, fordi de studerende på Designskolen medskaber den digitale fremtid og giver den digitale realitet form og sanselighed. Kinch hilser ligesom Jönsson den digitale udvikling velkommen og giver tilhørende en interessant skildring af den teknologiske tour de force af 3D print, Adobe programmer og Open Source-teknologi, som gør det muligt for alle og enhver at indtage en skabende funktion. I sidste ende ser Kinch den digitale transformation som en del af udøverens værktøjskasse hvor både synåle, drejebænke, blyanter og computerteknologier spiller en rolle i den samlede udformning af hverdagslivets fysiske og digitale virkeligheder. 

Kunsthåndværk kan skabe fornyet samfundsværdi
Hvor de første oplæg adresserede, hvad der ligger af livskraft og muligheder i kunsthåndværk, så går Anders Munch fra Syddansk Universitet skridtet videre ved at spørge ind til, hvordan kunsthåndværk kan virke som en løsning på de udviklinger, som findes i tidens produktionskultur og forbrugeradfærd. Han er igennem oplægget optaget af, hvordan potentialet i kunsthåndværket og formidlingen af det kan ændre vores forbrug i en mere bæredygtig retning. Munch, der bl.a. forsker i emnet i et nyoprettet Center for Design- og Produktionshistoriemener, at kunsthåndværk og design besidder en evne til at løfte vores fornemmelse for sanselighed og produktkvalitet. Til det siger han: 

Det er vanskeligt at forestille sig, at vi skal tilbage til en produktkultur, hvor det hele er håndlavet. Men i højere grad må vi nøjes med at formidle oplevelsen af, hvad det er for en kvalitetsstandard, der ligger i tingene”. 

Ifølge Munch kan kunsthåndværk og design altså spille en vigtig rolle for en mere bæredygtig samfundsudvikling, ved at formidle betingelser og skiftende idealer for produktion, produktudvikling og kvalitetsstandarder. Munch samler meget passende op på en række af de værdier, som også anes hos Brødremenighedens civilisationsdannelse med materialerespekt og bæredygtig bevidsthed. Værdier som er i fare for at glide helt ud af hænderne på den almene forbruger. Vi ifølge Munch blevet så optaget af den visuelle produktiscenesættelse ved digitalt forbrug og nethandel, at vi samtidig også mister fornemmelsen for produktkvalitet og de sociale problemer og ressourcespild, som direkte konsekvens af produktionens outsourcing til fjerne geografiske afkroge. 

Med Munchs oplæg fortsætter diskussionerne om de roller, kunsthåndværket kan indtage i fremtiden. Seminaret inddrager afslutningsvis brede perspektiver på de omvæltninger kunsthåndværk og design har indfundet sig i, og hvordan kunsthåndværk kan gøre forbrugeren mere kvalitetsbevidst og kompetent. I denne diskussion opstår der enighed om, at emnet savner en større politisk bevågenhed, fordi den har relevans for den offentlige debat.

Emnets aktualitet understøttes af Statens Kunstfond, der i samarbejde med Syddansk Universitet arrangerer en konference, der skal skabe debat om samfundsværdier i kunsthåndværk og design. Konferencen afvikles 20. januar 2022 på Syddansk Universitet i Kolding, og med forventet tilslutning fra 200-250 deltagere, herunder politikere, forskere, journalister og relevante aktører fra brancher og institutioner omkring dansk kunsthåndværk og design

Kort om Center for Design- og Produktionshistorie 
Sammen med en række danske museer, har Syddansk Universitet etableret et nyt samarbejde om forskning i design- og produktionshistorie. Produktionshistorien har relevans i forhold til det samfundsmæssige fokus på grøn omstilling til bæredygtig produktion og forbrug, herunder betydningerne af håndværk, kvalitetsproduktion og design. I samarbejdet indgår Clay Keramikmuseum, Museum Kolding, Struer Museum, Holmegaard Værk / Museum Sydøstdanmark og Tekstilmuseet / Museum Midtjylland, og vi vil på sigt række ud til flere institutioner og samarbejdspartnere. Læs mere

Kristian Roland Larsen er cand.mag. i Designstudier fra Syddansk Universitet og afventer forsvar af sin designhistoriske ph.d.-afhandling Billedet af en dansk møbelkultur i transformation 1950-1970. Han er ansat som projektudvikler på Institut for Design og Kommunikation, SDU og er i gang med at planlægge konferencen om samfundsværdier i kunsthåndværk og design, der afvikles i januar 2022.