Jury – Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2023

Charlotte Jul træder ind i juryen for Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2023.
Sammen med den øvrige jury udvælger de projekter til Biennaleudstillingen ud fra de indsendte digitale ansøgninger. 
Velkommen til Jurymedlemmerne.

Jonas Kasper Jensen
Jonas Kasper Jensen Foto: Trine Juulsen

Jonas Kasper Jensen

Jonas Kasper Jensen er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Städelschule. Han er fellow researcher i cryptokunst på The European Blockchain Center og kunstnerisk vejleder på SpaceSeven. Jensen er redaktør på online tidsskriftet The Tokenizer, som publicerer oplysende artikler og interviews om cryptokunst og NFT’er. 

Jensen arbejder i mødet mellem digital kunst og teknologi. Jensen har arbejdet med blockchainteknologi i sin kunst siden 2015. Jensen er en tidlig adopter af cryptokunst og NFT’er og hans NFT værker er i over 200 samleres kunstsamling internationalt.

Du kan høre ham fortælle om sit arbejde og NFT i infomødet om Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2023

Anne Thomasen
Anne Thomasen Foto: Elke Numeyer-Windshuttle

Anne Thomasen

nne Thomasen har arbejdet på Malmö Konstmuseum som kurator siden 2019. Før dette har hun været engageret som daglig leder for Galleri Susanne Ottesen, daglig leder af Charlottenborg Fonden og digital ansvarlig i Den Frie Udstillingsbygning.

Inden for den akademiske kontekst af visuel kultur, kunsthistorie, digital teori, designkultur og æstetik spænder hendes primære interesseområde mellem kunst, digital kultur og politik.

Julius Værnes Iversen
Julius Værnes Iversen Foto: Michael Rygaard

Julius Værnes Iversen 

Julius Værnes Iversen er kreativ direktør og grundlægger af TABLEAU. 
Han arbejder som autodidakt designer og kunstner i feltet mellem kunst og design, og i sit eget virke, fokuserer Julius på botaniske installationer samt objekt- og spatial design.

Julius kuraterer hovedsageligt udstillinger med arkitekter, designere og kunstnere for at opnå en bred forståelse af et narrativ og skabe en mere flydende overgang mellem de forskellige kreative brancher, som f.eks undersøger hvornår et møbel bliver til et kunstværk, eller når et kunstværk har en funktion. 

I mange år har han forsøgt at skabe en plads til botaniske installationer i kunstens verden.

Hilda Piazzolla
Hilda Piazzolla Foto: Stefan Nilsson

Hilda Piazzolla

Hilda Piazzolla er designer og keramiker, baseret i København. Hun fik sin MA i Keramisk Form fra Det Kongelige Akademi i 2017. Hun er uddannet i de traditionelle keramiske håndværksmetoder i Stockholm, Sverige.

Hilda arbejder med en eksperimenterende tilgang til processer og produktionsmetoder, med fokus på de materielle udtryk i ler. Hun har arbejdet primært med 3D printed keramik de sidste 8 år og er interesseret i additiv fremstilling i kunsthåndværks feltet.

Hilda arbejder desuden som projektleder for udstillingsstedet Peach Corner og har sit studio på Frederiksberg.

Charlotte Jul. Foto: Camilla Stephan
Charlotte Jul. Foto: Camilla Stephan

Charlotte Jul

Charlotte Jul er uddannet cand.mag i spansk, filosofi og design ved Københavns Universitet og har arbejdet som selvstændig skribent, redaktør, kurator, iværksætter og rådgiver de sidste 20 år indenfor kunsthåndværk og design. Hun har skrevet for udøvere, organisationer, museer, designbrands, aviser og magasiner. Hun iværksatte desuden den digitale platform items.nu, der promoverede designere, kunsthåndværkere og brands overfor presse og stylister, ligesom hun var chefredaktør for onlinemagasinet designETC, hvor hun udviklede, skrev og drev sitet.

De sidste par år har hun modereret design talks, skrevet og rådgivet – bl.a. i 15. Juni Fondens Designudvalg, der hvert år anerkender designtalenter med et legat. I december 2020 udgav hun bogen Danish Creatives sammen med fotograf Nicoline Olsen, der tager afsæt i den kreative proces hos 15 kontemporære designere, kunsthåndværkere og kunstnere. Hun er desuden redaktør for flere andre bøger og publikationer, ligesom hun debatterer og formidler feltet på sin egen platform.