Konference

Den 2.-3. maj 2019
Mød en diversitet af forretningsmuligheder og modeller for nutidens nordiske kunsthåndværk og design. 14 fagfolk og professionelle danske og nordiske udøvere fortæller om, hvad de gør, og hvordan de ser muligheder for at styrke feltet i fremtiden.
Med i konferencen er også 2 workshops af hhv. designer Margrethe Odgaard og Design 2 Innovate.
2. maj kl. 9.00-14.00: Crafting Business
Dag 1 byder på korte præsentationer af fagfolk, der giver indblik i, hvordan kunsthåndværk/design kan skabe forretning med perspektiver fra galleristen, kommunikationsbureauet, den bæredygtige fortælling, Nordisk Kulturfond og mange flere. Dagen afsluttes med en erhvervsworkshop ved Design 2 Innovate.
3. maj kl. 9.00-12.15: Crafting Opportunities
Dag 2 byder på oplæg af professionelle nordiske udøvere, der viser og fortæller om deres aktuelle projekter. Dagen afsluttes med en farveworkshop af designer og Biennaledeltager Margrethe Odgaard.
Begge dage vil der være rig mulighed for debat og spørgsmål.
Moderator og journalist Ib Schifter Schou fra DesignWERCK stiller skarpt på de forskellige indlæg.
Konferencen foregår på øverste etage i Nordatlantens Brygge i forlængelse af Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2019.
Arrangør: Danske Kunsthåndværkere & Designere, DKoD.
Pris for medlemmer af DKoD: 100 kr. + billettogebyr (inkluderer frokost på dag 1)
Pris for ikke-medlemmer: 200 kr. + billettogebyr (inkluderer frokost på dag 1)
Entré til Biennaleudstillingen er inkluderet i prisen.
Adresse: Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, København K.