Om

Fotograf Dorte Krogh.
Biennalen for Kunsthåndværk & Design sætter hvert andet år fokus på samtidens udøvere med et stærkt formidlingsprogram, et Open Call udstilling og en pris på 100.000 kr. som generøst skænkes af Nationalbankens Jubilæumsfond. Til hver Biennale knyttes et tema, der skal være med til at understøtte en faglig udvikling og en samfundsmæssig relevans.
Open Call
De enkelte Biennaler har et tema, der præsenteres sammen med et Open Call, som alle professionelle kunsthåndværkere og designere i Danmark kan byde ind på. Efterfølgende vil en jury af fagfolk udvælge de projekter, der går videre til udstillingen og prisen på 100.000 kroner.
BIENNALENS VISION
• Biennalen udvikler og formidler et område, som har en væsentlig plads i den danske kultur.
• Biennalen skaber karrieremuligheder for både etablerede udøvere og nye talenter.
• Biennalen giver professionelle udstillingsrammer for et område, der ikke har mange udstillingssteder.
• Biennalen tiltrækker et stort bredt publikum bestående af danske og internationale gæster.
• Biennalen styrker netværket mellem danske og nordiske teoretikere og udøvere.
HISTORIEN OM BIENNALEN
Biennalen er skabt på initiativ af Danske Kunsthåndværkere & Designere i 1995 med skiftende samarbejdspartnere og visningssteder. Dette sikrer en foranderlig og tidssvarende ramme for samtidens professionelle kunsthåndværk og design. Biennalen er en åben udstilling og konkurrence, som alle professionelle udøvere med en tilknytning til Danmark inkl. det danske rigsfællesskab kan søge om deltagelse på. Dermed er Biennalen både en scene for nye talenter såvel som etablerede udøvere, hvilket skaber en god synergi blandt deltagerne.