28 august, 2015 - 15 september, 2015


Lavendelstræde 8
1462 København K.

Hjemlighed

Ti kunsthåndværkere, designere, arkitekter og billedkunstnere udfordrer vores hjem.

Kunsthåndværk ses traditionelt som genstande med en brugsfunktion og har haft sin naturlige placering i hjemmet. Faget har imidlertid flyttet sig mod en mere bred og kunstnerisk reflekterende tilgang der ofte præsenteres i et traditionelt gallerirum.

I udstillingen HJEMLIGHED flytter ti kunsthåndværkere, designere, arkitekter og billedkunstnere ind i en privat lejlighed i Lavendelstræde 8 midt i København.

I 20 dage kan man gå direkte ind fra gaden og opleve hvordan udstillingen blander sig med hjemmet.

Hver tirsdag inviteres der på morgenmad, der vil være mulighed for at sove i udstillingen, og i gæsteværelset vil der være skiftende gæsteudstillere på besøg. Kontakt Johan Carlsson (johan@jacstudios.dk), hvis du vil til morgenmad eller overnatte.

Udstillere: Anne Fabricius Møller, Anne Tophøj, Anne Dorthe Vester, Maria Bruun, Johan Carlsson, Katrine

Borup, Kristine Tillge Lund, Marianne Nielsen, Morten Sørensen, Theis Lorenzen

Udstillingen er åben 29. august – 15. September

Fernisering: Fredag den 28. August 17-20

Åbningstider:

Mandag- søndag 12-17
Onsdage 12-20

Gratis