De fire Temperamenter

Helene Vonsild, Fotograf Britta Egebjerg, model Emilie Kathrine Vonsild Schou
www.1x1design.dk

Projektet synliggør kunsthåndværkerens  faglighed, detaljeforståelse og materialekendskab. Ved at benytte vævens muligheder for variationer, trådenes kvaliteter og mønstrenes strukturer materialiserer Helene Vonsild de fire temperamenter : Det Melankolske, Det Sangvinske, Det Koleriske og Det Flegmatiske. Tekstilet rummer stoflige og sanselige kvaliteter i stilstand og er på samme tid designet til at krop, bevægelse og design smelter sammen og underbygger det enkelte temperaments karakter.

Det Melankolske:
Mønster: Sort grå Flaxcord i både i kæde og skud. Grov, rå struktur,  let stift og tungt garn. Ved nærmere syn ses et mønster som opstår i de tilsyneladende tilfældigt krydsede tråde.
Lukket form og sammensyningen en del af udtrykket .

Det Sangvinske
Mønster:  Let og tyndt papirgarn og tynde matte sølvtråde, de lette uvævede løse tråde indgår her som en væsentlig del af udtrykket i formen på tekstilet. Opadskridende mønster ”struktur” ved zig zak linjer i tråde der krydses og forskydes. Mønstervariation fra for-  til bagside.

Det Koleriske
Mønster: Sort, vokset flettet hørtråd og hvidt, japansk råsilke. Fælles let stivhed  i de uvævede tråde. Mønsteret er her en åben, levende og  grafisk komposition som går igen i linjerne i formen på tekstilet.

Det Flegmatiske :
Mønster: Sort uld og grå sølv tråd. Trådlinjer anslår mønstret, der roligt opstår, selvom det umiddelbart virker som tilfældige lyse lodrette tråde i fladen,  på den enkle form.

De vævede tekstiler er lavet ud fra samme regelsæt:

  • Kroppens proportioner ca. 60 x 170 cm
  • 4 variationer af samme vævebinding.
  • Formen er rektangulær og vævet i ét langt stykke
  • Farvekombinationen sort/hvide toner
  • Indsnit, komposition og åbne linjer væves ind