MAKING THE MOST OF IT
Helen Clara Hemsley
www.helenclarahemsley.dk
”Det er et sats at lave interaktive projekter, og i dette tilfælde havde jeg ingen kontrol over hvilke materialer, genstande eller historier, jeg fik tildelt. Det har været forfriskende og udfordrende at skubbe til grænserne for mine kreative, intuitive og tekniske kompetencer. MAKING THE MOST OF IT, har derfor givet mig mulighed for at bruge innovative, lidt skøre og overraskende løsninger i samme ånd, som mange andre i vores nye corona-virkelighed. Jeg har taget flere æstetiske og håndværksmæssigt chancer med dette projekt end jeg ville have gjort under ’normale omstændigheder’. Det sidste år har været mere råt, mere usikkert, men samtidig mere frit og åbent for udforskning.”
MAKING THE MOST OF IT består af syv smykkeværker og tilhørende historier, udviklet som et samskabelsesprojekt med 25 deltagere. Forskellige mennesker i forskellige aldre har bidraget med materialer, genstande og historier, som Helen Clara Hemsley har omdannet til smykker, der repræsenterer hver deres oplevelse af corona-nedlukningen.
Helen Clara Hemsley: Smykkekunstner uddannet fra Glasgow School of Art, 1998 og Institut for Ædelmetal, 2010