Mourning Period
Sarah Winther
www.sarahwinther.com
Hvordan forholder projektet sit til Biennalens tema? (Fællesskab)
Duften af min stedfar er en del af alle mine minder om ham. Den var i morgenens farvelkram. De omsorgsfulde kram, når livet var svært. Og glædeskrammene, når livet var godt.
I dag er døden institutionaliseret og fjernet fra vores hverdag. Når et dødsfald indtræffer, mangler vi ritualer for at komme igennem sorgperioden. Det gør det nemt både at isolere sig, når man sørger, og ubevidst at ekskludere en person i sorg.
Jeg ønsker at skabe et fællesskab om sorgen. En måde, hvorpå vi kan mindes dem, vi har mistet, og en måde at vise sorgen på for sig selv og omverdenen.
Glas- og stenobjekterne indeholder duften af min stedfar og mormor. Ringene er en manifestation af en sørgeperiode, og hvordan den forandres over tid.
Materialer: Marmor, aftershave, glas, fedtsten, hår, oxideret sølv