Cross Roads
Vibeke Rohland
www.vibekerohland.com
Installationen er en rendyrkning af Vibeke Rohlands kontrastfyldte tekstiler, der befinder sig i krydsfeltet mellem kunst, industrielt design og kunsthåndværk. Materialerne er kraftige industrielle tekstiler med hver sin historie. Tekstilerne er nedlejret i farvefundamentet, og efterfølgende bearbejdet med silketryk og bemaling. Resultatet er et unikaværk med iboende tematikker som det sublime versus det prangende, det fejlfyldte versus det perfekte og det masseproducerede versus det unikke.
Titlen Cross Roads henviser til den uberegnelige faktor, der opstår ved udfærdigelsen af et nyt værk, hvor det stringente håndværk møder kunst i en fri udfoldelse.
Vibeke Rohland samler det komplekse og det simple og mest skrøbelige i gentagelsens abstraktion.
Cross Roads/Scott 149 x 310 cm. Trevira CS. Møbeltekstil (Design for Kvadrat af Vibeke Rohland) og efterfølgende bearbejdet.
Cross Roads/Black 152 x 310 cm. Bomuld/Denim. Bearbejdet beklædningstekstil.