SAMMENSURIUM

Marie-Louise Kristensen
https://www.m-lo.dk

”Alt imens landsmænd strømmede til byens åndehuller og fulgte ensretningen rundt om søerne, søgte jeg mod byens midte sært fascineret af hovedstadens fraværende puls, de nedrullede butiksfacader og mennesketomme gader. Hjemme ved arbejdsbordet piplede nye arter frem. U(er)kendte væsner sammensat af fragmenter fra indre og ydre landskaber. Et sammensurium af styrke og svaghed, fremdrift og stilstand, magt og afmagt, i et forsøg på at skabe et sted – et mulighedsrum – hvor nysgerrigheden og fantasien lever. Sammensurium er skabt i netop dette mulighedsrum.” 

Marie-Louise Kristensens Sammensurium er en serie smykkeværker i ædelmetal, Milliput, glimmer, horn, glas og plast skabt gennem klassisk guldsmedeteknikker kombineret med eksperimenterende og skulpturelle greb.

Marie-Louise Kristensen: Smykkekunstner, uddannet fra Institut for Ædelmetal, 2004.