Stabling
Jane Holmberg Andersen
www.janeholmberg.dk
Med værket Stabling viser Jane Holmberg Andersen håndværkets relevans, diversitet og muligheder i kontrasten mellem det industrielle rum og det personlige udtryk.
Projektet tager afsæt i en brugsrelateret keramiktradition, men stablet som søjle bliver hver vase, krukke og tallerken sat fri af brugsfunktionen og bliver herved en del af en større sammenhæng.
Værket er drejet i rødler, tysk sort og hvid ler blandet i forskellige forhold. De naturlige farvekvaliteter er udnyttet i en drejeteknik, hvor ukontrollerede farvemarmoreringer folder sig ud i et stramt og kontrolleret formsprog.