Stilhed

Vinni Hedegaard Frederiksen
vinnifrederiksen.com

Værket manifesterer en stille erindring om at kigge ned i jorden. I installationen bliver beskueren konfronteret med stilhed, fordybelse, det basale og det eksistentielle. Fraværet af larm danner nærvær og stiller spørgsmål til nutidens komplekse samfund.

Stilhed er mere end fravær af larm.
Stilhed giver plads til eftertænksomhed og refleksion.
I pausen fra det komplekse har pløjemarken sin sanselige berettigelse.
Ploven skærer sig igennem den sorte uforarbejdede jord.
Vender jorden og frembringer nye former.
Rene blanke flader opstår som kontrast til den rå jord.
Kraftfuldt, men med ophøjet ro.
Gentagelse efter gentagelse.
Det basale og eksistentielle tager over.
Den sorte muld, med farvenuancer grænsende til det uendelige.
Billeder af jordens erindring, med referencer til begyndelsen.
Forårets livskraft eller efterårets mørke melankolske afslutning.
Af jord er du kommet, til jord skal du blive.
– Vinni Hedegaard Frederiksen
Materialer: Stentøjsler med matte glasurer i forskellige nuancer fra sort til gråt. Brændt til 1270 grader.